Jyden Bur
Jyden beskæftiger sig med udvikling, produktion og indretning af staldløsninger til både kvæg- og svinestalde. Derudover har Jyden flere populære nicheprodukter til fåre- og fjerkræsektoren.
Kerneområdet er at levere skræddersyede og stærke løsninger skabt til vækst i landbruget. Det gøres via innovative løsningsmodeller, som ikke alene opfylder alle krav – men som også går et skridt længere i forhold til arbejdsmiljø, dyrevelfærd og energioptimering. Faktorer, der spiller en afgørende rolle for en sund produktionsøkonomi. Det vigtigste konkurrenceparameter er derfor kvalitet – hvilket afspejler sig i produkterne og i måden, der ageres på.
Med fokus på innovation og teknologi betyder det, at Jyden – i samarbejde med blandt andre professionelle landmænd og forskningsinstanser – er trendskabende og sætter nye standarder for indendørsmekanisering. Jyden tænker på fremtidens animalske produktion og er derfor en af Europas største totalleverandører af moderne staldsystemer.
Jyden blev grundlagt på dansk jord i 1923 og har siden da udviklet sig til en stor, international virksomhed med et omfattende produktprogram inden for staldinventar, foder og transportsystemer, vand- og gulvløsninger, ventilation, luftrensning, LED-belysning og meget mere.
Jyden eksporterer worldwide og har salgs- og repræsentationskontorer i Danmark, Sverige, Tyskland samt Ukraine.
Læs mere på jydenbur.dk