Videnskabelig assistent søges

Videnskabelig assistent

v/ Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (IER), SDU Kolding

Nu har du mulighed for at blive videnskabelig assistent hos IER’s udviklingsenhed (IER U) ved SDU Kolding. Hos IER U arbejder vi med udvikling og facilitering inden for IER’s spydspidser; entreprenørskab, innovation, forretningsudvikling, design og relationsledelse i tæt samspil med forskerne ved instituttet og lokale virksomheder.

Du skal hjælpe os med at komme i mål med særligt ét af vores mange projekter – S&OP (Sales & Operations Planning) – og det indebærer et tæt samarbejde med forskere og erhvervsvirksomheder.

Du skal have kompetencer inden for analyse og projektstyring, og i din arbejdsform skal du være opgave-opsøgende, proaktiv og struktureret.

S&OP er et 2-årigt projekt, der har til formål at udvikle ny viden om, hvorledes danske virksomheder kan skabe øget konkurrencekraft gennem implementering af tværgående Sales & Operations Planning processer.

Du skal bl.a.:

• Assistere projektlederen og sikre opfølgning på aftalte leverancer og mål i projektet.
• Lave literature review inden for Sales & Operations Planning (primært engelsksprogede artikler).
• Udføre større og mindre analyseopgaver og rapportskrivning.
• Opsætte og gennemføre en større survey blandt industrielle virksomheder i Danmark.
• Koordinere, sikre fremdrift og lede en gruppe studentermedhjælpere ifm. telefoninterviews.
• Gennemføre interviews og deltage i workshops og møder.
• Analysere indsamlet data.

Det er vigtigt, at du:

• Er opsøgende og selvkørende.
• Er struktureret og omhyggelig.
• Har stort drive og selvdisciplin.
• Er vedholdende og trives med at have mange bolde i luften.
• Kan prioritere dine opgaver, får afsluttet dine opgaver til tiden og altid har øje for kvalitet.
• Har en akademisk uddannelse med gode resultater.
• Har gode sproglige kompetencer i skrift og tale på dansk og engelsk.

Vi tør love dig:

• Et spændende job med en dynamisk hverdag, hvor 2 dage sjældent er ens.
• Samarbejde med mange forskellige typer mennesker og fagligheder.
• Kompetente og hjælpsomme arbejdskolleger i et godt arbejdsmiljø med højt humør.
Har du overvejet at søge en ph.d.-stilling, er dette desuden en gylden chance for at teste, om det er noget for dig.
Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling (foreløbigt ½ år med mulighed for forlængelse) og med tjenestested i Kolding.

Praktisk

Læs mere om projektet her på siden – og mere om IER Udvikling her

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Lone Toftild på 6011 1392 eller på lft@sdu.dk.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgningen skal sendes elektronisk til Lone Toftild (lft@sdu.dk) senest 3. januar.
Vi forventer at afholde samtaler den 8. januar 2018.

Ansættelsesdato

Snarest muligt.